Anbefalinger

“Jeg kan ikke undvære mine behandlinger hos Kiri.
Hun er en kæmpe støtte i min hverdag og stor mental opbakning.
Jeg kan mærke en stor forskel fra 1 behandling til nu 10 gange siden.
Man føler sig i trygge hænder og bliver mødt med forståelse og tillid der hvor man er i livet.
Stor anbefalinger herfra. 5 stjerner.”
– Anne Louise de Fønns, selvstændig

“Jeg er rigtig glad for at have fundet Kiri og få kropsbehandling hos hende. Kiri er nærværende og rolig, hun deler gerne af sine egne livserfaringer og jeg oplever det som en god måde at se og høre, hvor man kan have stået og hvor man kan komme hen. Men der er ingen hast, kun ro og nærvær.
Siden jeg startede hos Kiri har jeg fået mere ro i hoved og krop, mere ro med der hvor jeg er lige nu. Jeg har mellem sessionerne hos Kiri været rigtig glad for at bruge hendes meditationer og yoga hun har lavet. Det gør det meget nemt at fastholde de øvelser hun giver mig.”
– Merete Lykkestrup

“Det hele er forbundet og efter mange år, hvor jeg mest har brugt det kognetive, er det godt at komme ned i kroppen. Jeg har prøvet mig frem hos forskellige behandlere. Men her har jeg fundet den rette i Kiri.
Kiri har en evne til at forstå kroppen, som jeg aldrig har oplevet før i mødet med terapeuter. Hendes empatiske tilgang gør, at jeg føler mig tryg hos hende.
Jeg har nu været på briksen fire gang og hver gang er en rejse af muligheder og selvindsigt.
Jeg oplever en ændret energi i mig og arbejder med en del private ting, som jeg er helt tryg ved at dele med Kiri.
Jeg giver hende min varmeste anbefaling. Kropsterapi hos Kiri er fantastisk ✨”
– Sakena Ali

“Hos Kiri mødte jeg hjerterum, varme, ro og harmoni.
Som person og terapeut er Kiri nærværende, engegeret, yderst professionel, rigtigt dygtig, struktureret, og utrolig kærlig.
Min oplevelse af at have været hos Kiri
Jeg lærte at mærke bedre efter og lytte til min krop.
Tage stilling til om noget er godt for mig eller ej.
At give slip på tanker ( der evt kunne sidde i kroppen)
Åbnet op for en mere spirituel tilgang til livet
At lytte mere til min intuition
At være mere kærlig og omsorgsfuld overfor mig selv.
Jeg har fået et bedre forhold til min krop og mit sind
Jeg er mere afslappet og rolig i både krop og sind
Jeg er sluppet af med de trauma som har haft bolig i min krop i alt for mange år.
I alt en fantastisk rejse og gave som har ændret mit liv 180 grader.
Tak, Kiri 🍀🙏🏾🧡”
– Nancy Bech efter forløb med kropsterapi i 10 uger

“Kiri havde allerede for år tilbage magiske hænder der kunne sætte i kontakt og åbne der hvor kroppen og sindet kaldte. Hun hjalp mig i kontakt med min krop igen efter et voldsomt traume, der havde sat mig ude af spil med en langtidsstresssygmelding. Siden er hun blevet endnu mere skarp og indfølende med et fantastisk register af færdigheder. Allervarmeste anbefaling.”
– Julia Schmidt, Selvstændig Shiatzuterapeut

“Jeg kan virkelig anbefale Kiri – hun har en viden og en praktik der har været uvurderlig for mig gennem både stress og en svær hjernerystelse.”
“Jeg har i mange år lidt af svære smerter i ryggen grundet diskusprolaps, men efter regelmæssige behandlinger hos Kiritænker jeg slet ikke på de smerter, der før hæmmede mig i daglidagen – de er forsvundet!”
“Jeg vil KLART anbefale Kiri. En behandling hos hende løsner ikke kun op i kroppen, men også i sindet og hun guider dig til hvordan du kan opnå de ønskede ændringer i dit liv. Hun møder dig med STORT nærvær og professionalisme.
Jeg har fået mere ud af mit forløb hos Kiri, end det jeg har prøvet gennem hjernerystelsesforeningen.
Det hun kan er helt specielt. Største anbefaling herfra.”
– Bianca Revsbech, Antropolog og Pædagog

“Jeg kommer hos Kiri fordi jeg gerne vil komme mere ned i kroppen og øve mig i, at give mere slip (på det hele). Jeg tror på at sind og krop hænger sammen, og når jeg arbejder med kroppen, har det også en betydning for mit sind og tanker.
Jeg har nu været hos Kiri fem gange og hver eneste gang, har jeg fået forløst noget. Jeg slapper af på en særlig måde, når jeg ligger der på briksen hos hende. Det er som om, hun har magiske hænder.
Hendes tilgang til mig og min krop er rummelig, omfavnende og fyldt med hjerte. Det gør at jeg føler mig tryg til at åbne op, give mere slip og den overgivelse er jeg sikker på støtter mig i det, jeg gerne vil.
Timerne hos Kiri er nu blevet en fast ting, som jeg bare vil prioritere fordi jeg mærker den store forskel, det gør ved og i mig. Det er min gave til mig selv og jeg kan ikke forestille mig en bedre gave.
Så hvis du har overvejet flere gange at tage af sted, men endnu ikke gjort det, så er det her dit tegn på bare at få booket! – og hvis du er nysgerrig og har lyst til at prøve, så gør det – du vil absolut ikke fortryde det (kun hvis du venter eller lader helt være!)”
– Runa Egeskov, selvstændig

“Jeg kender Kiri helt tilbage fra 2009 og mit første job i København.
Meget er sket siden – og senest, da min krop tydeligt sendte signaler om at være presset/stresset, var Kiri vaks at byde ind og VIRKELIG hjælpe mig.
Med kyndig vejledning og fokus på min krop samt adfærd guidede hun mig nænsomt væk fra automat reaktioner og hen mod en mere afslappet krop i muskler og anspændte knudepunkter. Tak fordi du greb mig, igen Kiri som sendt fra himlen.”
– Vivi Mindedal, projektleder og ildsjæl

“Både din kropsterapi og yogaundervisning er og har været meget støttende for mig (hjerte). Og jo, det er måske særligt fordi jeg kan mærke at det er noget du gerne vil give videre og at det kommer fra et kærligt sted. Jeg er faktisk meget taknemmelig :)”
– Anna, elev og klient siden 2015

“Behandlinger ved Kiri er fantastiske og alle burde prøve det. Hun har en særlig evne til at åbne op for de ømheder og tanker, som kroppen bærer rundt på. Efter en behandling hos Kiri føler jeg mig let både fysisk og psykisk. Jeg føler mig set, som den person jeg er i hendes behandlinger, og det er unikt.”
Mai Stærk Jørgensen, tidligere sygeplejerske, nu studerende.

“Jeg kom til Kiri pga. en traumatisk fødsel, der påvirkede mig dagligt flere år efter. Jeg havde hidtil tilbragt uendelige timer i “snakke-terapi”, hvilket havde været meget givende og bibragt mig en værdifuld forståelse af mig selv og min historie. Men jeg var samtidig kommet til et punkt, hvor jeg følte jeg ikke kunne komme videre. Som om der sad en kropslig smerte og uro, som jeg ikke kunne komme i kontakt ved.

Jeg glemmer ikke, da hun trykkede mig på et særligt ømt punkt på bentøjet og spurgte om jeg var meget vred og om jeg mon gav den følelse luft. Det ramte mig, for jeg følte en dyb og skamfuld vrede mod det fødested, som havde hjulpet min søn til verden, men som havde fejlet og svigtet.

Mødet med Kiri og kropsterapien var fuldstændig mindblowing (på den gode måde) og endte med at blive et vendepunkt, hvad angik selvindsigt og heling.

Så hermed mine varmeste anbefalinger af Kiri”
– Mathilde Riise, Mor, tidligere lærer og systemkritiker

Du får min krop til at sladre om ting, som jeg ikke altid formår eller har lyst, at sætte ord på. De ting du finder giver altid mening. Det har hjulpet mig til at se nogle ting. Det har også sat nogle ting i perspektiv; ting jeg ikke har kunnet få mig selv til at se på, men når kroppen har sladret, har jeg været nødt til det.

Du behandler hele min krop og mit sind. Ikke bare en nakkehovedpine. Du gør mig tryg, og du hjælper mig.
– Inge-Lis Lund, Sygeplejerske

Hvad kiropraktor og Fys ikke ikke kunne klare på 2 måneder, rettede Kiri rigtig godt op på på 2 behandlinger. Jeg er hooked.
– Camilla Aurvig, Grafisk guru

Kiri has magic hands! I’ve got pain and stiffness in my right neck, shoulder, and arm. I couldn’t even put my arm up. She gave me 10’ body therapy (even not a full one!) with massage, acupressure, meridians, zone therapy; I could feel the pains – good pains tho – at the spots she pressed. Any spot her hands went through, she explained to me which part of my body it connects to; ie. intestine, kidney, etc and what could be the possible causes to the pains. Only after 10 minutes, all the pains gone; just like miracle!!! I wish Kiri was living here in Vietnam so I could get her treatment when needed!
– Giang Tran, Leder af NGO