Når du sluger en kamel….

Kropsterapien har givet mig en helt ny vinkel på alle de gamle talemåder. Vi har i generationer lige siden sproget blev til, brugt det til at beskrive, hvordan vores psyke og krop hænger uløseligt sammen.

Har du nogensinde tænkt over, at en stivnakket person nok døjer med nakkeproblemer og kraftige spændinger i nakken? Tror du mon nakkeproblemerne ville forsvinde, hvis personen gav lidt slip og stoppede med at være så stædig?

I kropsterapien arbejder vi med at finde frem til de underliggende årsager til spændinger og problemer i kroppen. Vi bruger meget de gamle talemåder og ordsprog fordi de kan så enkelt fortælle os, hvordan vi kan spørge ind til årsagerne, så det bliver indlysende hvordan problemet skal takles.

Hvor bliver kamelen mon af?

Så lad os sige du er typen der sluger mange kameler i løbet af en dag. Du får ikke lige sagt fra, eller sagt din mening. Du lader ting, der betyder noget for dig stå hen, fordi du ikke vil skabe uro og sure miner. Alle de kameler, hvor bliver de af? Tror du bare de forsvinder, selvom de sidder og nager dig og du ikke føler du blev hørt?

Det tror jeg ikke. Jeg tror, at alle de mange kameler, de har fundet sig en lejr inde i dig. De sidder og brokker sig og gnaver i dig og skaber en masse spændinger i din krop, som du ikke bare kommer af med uden videre. Jo længere de sidder der, jo mere ravage laver de.

Tager du meget på dine skuldre?

Det kan også være, at du er en der tager meget på dine skuldre. Du tager ansvar, som måske ikke er nødvendigt, du bærer rundt på byrder. Måske er du leder, men egentlig ikke typen, der elsker at være det. Måske tog du rollen bare fordi der manglede en. Det kan også være at du er den der holder sammen på hele familien og tænker, at hvis du ikke gjorde det, så ville det hele falde fra hinanden.

Lur mig om du ikke har lidt ondt i skuldrene, eller døjer med problemer lige i det område.. Måske mærker du det ikke til daglig, men når jeg går i gang med dine skuldre, så er jeg faktisk ikke i tvivl om, at der sidder noget der.

Pointen er, at det som regel passer. Kroppen er super intelligent og den er som et landkort over vores følelser og tanker og liv. Før jeg begyndte at behandle havde jeg ikke troet det hang helt så præcist sammen hver eneste gang, men jeg har faktisk aldrig oplevet, at det ikke passede på en eller anden måde. Som i aldrig.

Prøv en behandling til halv pris

Der er altid 50 % på den første behandling, så du kan få en fornemmelse af, hvad det er jeg gør og kan finde ud af om det er noget for dig. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til mig, så du kan høre om det giver mening for dig. Dog er jeg ikke tit på telefonen, da jeg enten underviser, behandler eller er nærværende derhjemme. I så fald ringer jeg tilbage, når der er tid.

Book en behandling.

Jeg er lidt indviklet….

Da jeg i 2011 begyndte at modtage behandling for mine langtidsfølger efter hjernerystelse hos en akupunktør forklarede hun mig, at sådan som hun ser på det, så var det ligesom mit energisystem havde været udsat for et jordskælv og det hele var styrtet sammen. Nu skulle alle murbrokkerne stykkes sammen til et nyt hus og det tager selvsagt sin tid. 

Sådan som jeg ser det, så forestiller jeg mig et garnnøgle, der er helt filtret ind. Der kan være uendelig mange grunde til at garnnøglet er filtret, men hvis vi bare hiver i den ene ende, så går det i hårdknude. Det kan også være vi forsøger at holde os ude af hårdknuden og holder på en masse ender på samme tid og gør alt hvad vi kan for ikke at tabe dem. Eller måske lader vi bare stå til og håber på at garnnøglet vil vikle sig selv ud igen. 

Indvikling og udvikling

Uanset, hvordan vi vælger at gå til vores indvikling, så vil vi i mange tilfælde møde knuder, som viser sig i form af følelser (eller mangel på samme), muskelspændinger, smerter eller lignende. Jeg tror at alle mennesker er lidt indviklede. Det kan næsten ikke undgås, når vi vokser op, møder mennesker, vores hjerte knuses, venner forlader os, vi bliver fyret, en forælder dør, osv. osv. Indimellem kan vores garnnøgle være filtret ind i andres samtidig og komplicere tingene. 

Min egen proces med at filtre mig ud handler bl.a. om at blive opmærksom på, hvad der er mit garnnøgle og hvad der ikke er mit – og så filtre mig ud af de andres. Det handler også om at finde frem til, hvilken tråd, der skaber de største knuder og så få den viklet fri, så jeg har bedre overblik til de mindre knuder. 

Kroppen giver besked

Min krop og mine følelser giver besked, når der er knuder i sigte. Jeg mærker efter og får ofte ondt i nakken, ryggen eller under fødderne. Jeg får hovedpine, bliver træt, kan ikke sove godt. Får tankemylder, og lader mig rive med af følelser, som egentlig ikke passer ind eller er relevante for situationen. 

Når det sker, så går jeg på yogamåtten og bevæger mig rundt i kroppen, for at løsne stivhed og ømhed op og ret ofte er det nok. Hvis det ikke er nok, så må der meditation eller behandlinger til, for jeg ved, at hvis jeg bliver i ubalancen, så bliver den værre og sætter sig fast og så bliver det kun sværere at få viklet mig ud igen. 

Det jeg kan gøre for dig er, at gøre dig er at gøre dig bevidst om dine knuder. Når du først ved, hvad dine knuder handler om vil det være lettere at give slip og få dem løst. 

Læs mere eller book en tid

Essensen af det jeg gør….

Ærlig og selvkærlig og hvad jeg mener med det...

Kroppen er en sladrehank…

Booking…